Mød Amalie Vestergaard Meyer, fashion designer.


Amalie er blandt årets 239 talentfulde dimittender fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, KADK. Kollektionen These are the colors of my dreams kan opleves på årets afgangsudstilling, Løsninger, sammen med mange andre inspirerende afgangsprojekter.


I anledningen af udstillingen har Amalie fået lavet et postkort hos topaper, som de besøgende kan tage med sig.


Men hvad har tøjdesign med tryksager at gøre? Vi har stillet Amalie 3 skarpe spørgsmål, som du kan lade dig inspirere af, når du skal vælge farver, papirkvalitet og format, så dine ideer kan komme videre ud i verden.


These are the colors of my dreams er titlen på din kollektion. Hvad er det, farver kan i en designproces?
Mit projekt har været en undersøgelse af, hvordan farver påvirker ikke bare os som beskuere, men også hvordan farverne påvirker hinanden. Med udgangspunkt i farven blå har jeg undersøgt forskellige kompositioner for at udforske, hvordan blå virker i sammenhæng med andre farver. Farver påvirker os, og fordi de gør det, er det vigtigt at bruge farver med omtanke i design. De rette farver i de rette mængder kan tilfredsstille øjet, og i mit projekt er farverne også valgt for at sprede glæde.


Tekstil og papir er begge materialer, der kan gøre ideer håndgribelige. Hvad betyder det rette materialevalg?
Det rette materialevalg betyder utrolig meget for det endelige udtryk. I mit arbejde med farver har det stor betydning for det endelige udtryk, hvilket materiale det er repræsenteret på. Vi har alle forudindtagede tanker om, hvilken farve der passer bedst med hvilken overflade - fx at blå er en kølig, glat overflade, hvor rød er en varm, omsluttende overflade. Disse associationer har været interessante at arbejde med og både imødekomme og udfordre i mit design.


Hvad kan et postkort til de besøgende mon gøre på en udstilling?
Et postkort er en lille gave, som jeg gerne vil give den besøgende. Når man gæster en udstilling, efterlades man med en masse indtryk, og indtrykket af mit design vil jeg gerne forlænge og minde den besøgende om igen og igen.


 

topaper ønsker Amalie og alle sommerens dimittender et stort tillykke! Vi glæder os til at se udstillingen.


Postkortet er A6, 4+4 Europafarver, 400g silk FSC® med soft touch-kachering på begge sider.


Husk et af Amalies flotte postkort, når du besøger udstillingen:


Meldahls Smedie

KADK
Danneskiold-Samsøes Allé 51
1435 København K


21.06.2019 - 16.08.2019


Gratis adgang - hver dag kl. 11:00-18:00


 

Læs mere