Mød Startup Central, iværksætternes fordelsklub.
Her får du gode råd til udvikling af din forretningsidé, sparring med coaches og adgang til en række administrative værktøjer, som gør iværksætterlivet lidt nemmere.
Startup Central har allerede mere end 4000 medlemmer. Alle driftige ildsjæle, som er iværksættere og startups.
Hos topaper er der også startup-stemning. Med lanceringen i marts er topaper stadig i den spændende indledende fase med at skabe et solidt netværk af gode kunderelationer, på tværs af mange spændende brancher.
Netværk er vigtigt, når man er ny og gerne vil vækste. Uanset, om det er, når du møder potentielle kunder eller samarbejdspartnere, søger funding eller blot vil skabe nye relationer.
Visitkort er et simpelt middel til at gøre et godt indtryk af professionel og varig karakter.
Startup Central har fået lavet lækre visitkort hos topaper. I den forbindelse har vi stillet tre skarpe spørgsmål til stifter og CEO Anders Fogh, som du kan lade dig inspirere af. Også i dit valg af visitkort.
Hvad er det bedste råd Startup Central kan give spirende iværksættere?
Som iværksætter er det utrolig vigtigt at spørge til råds og være blandt kompetente fagfolk, som kan hjælpe med de udfordringer/spørgsmål, der forekommer som iværksætter. Derudover er det også super vigtigt at erkende, at man ikke kan alting selv. Desto hurtigere man erkender det, desto bedre stiller det dig som iværksætter, fordi så er du åben for feedback og konstruktiv kritik. Det er blandt andet noget af det, man kan få hjælp til som medlem af Startup Central.
Hvilken rolle spiller netværket for en iværksætter?
Netværk er alfa og omega, for hvis du ikke kommer ud og skaber dig et netværk, så er der ikke nogen, som kommer til at kende til hverken dig eller din virksomhed. Uanset om det drejer sig om fysiske netværksmøder eller et online netværk, er begge givende. Dog er de fysiske netværk tit og ofte for dyre, og derfor anbefaler vi at være med i nogle online netværk til at starte med. Det er også medvirkende til, at du kan få nogle personlige udtalelser, som kommer til at gavne dig på sigt.
Har det traditionelle visitkort overhovedet en berettigelse i en verden fuld af muligheder for at connecte og netværke via online medier?
Visitkortet har stadig en KÆMPE rolle, når man skal netværk og connecte med andre iværksættere. Jeg bruger det selv rigtigt meget, fordi det gør det nemmere for mig at huske personen og finde ham/hende på LinkedIn, så man kan connecte den vej, og derved opbygger du også et større netværk.
Startup Centrals visitkort er 4+4 Europafarvetryk på 400g Silk FSC papir med soft touch-kachering på begge sider. Du kan bestille dig egne her.
TIP:
Et visitkort er ikke bare et visitkort. Det er et lille, alsidigt format, som er nemt for dine kunder at have med rundt. Brug det som rabatkupon, tidsbestillingskort, bonuskort, takkekort eller noget helt femte. Kun fantasien sætter grænser.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og spar 10% på din første ordre.
Læs mere om Startup Central på www.startupcentral.dk , og følg med på deres sociale medier for inspirerende og motiverende indhold. Det gør vi naturligvis her hos topaper
Læs mere